Dette website bruger kun cookies for at optimere din bruger oplevelse. Cookies bruges ikke i forbindelse med markedsføring. Læs mere
ANSØG OM EN STADEPLADS I GARAGEN
Bliv en del af vores madglade fællesskab
Har du en drøm om at være chef i eget køkken?
Aarhus Street Food er altid interesseret i nye ansøgere, og vi inviterer uddannede kokke, iværksættere, mand og kone virksomheder og andre med erfaring fra branchen til at ansøge om en stadeplads på vores marked. Er du en ægte foodie og kan se dig selv være en del af vores foodie fællesskab, skal du fortsætte med at læse og maile os din ansøgning.
Omkring Aarhus Street Food
Aarhus Street Food grundlagt august 2016. Aarhus bød Aarhus Street Food langt mere velkommen end nogen kunne forestille sig. Markedet er så velbesøgt, at hver borger i Århus besøger markedet 4,9 gange om året, hvilket svarer til mere end 1,3 millioner spisegæster om året. Det gør Aarhus Street Food til det mest succesrige indendørs madmarked i Danmark.
Non-profit Udlejning
Visionen for Aarhus Street Food er at skabe et iværksætter-foodie-fællesskab. Hvor iværksættere kan etablere og drive deres egne køkkener til lave omkostninger. Alle leje- og driftsomkostninger deles ligeligt mellem stadepladserne, hvilket skaber mulighed for en leje som ligger væsenligt under markedspris. Som lejer hos Aarhus Street Food lejer du reelt kun 15 m2 gulvplads samt din plads i fællesskabet - container med køkken skal du selv medbringe. Har du spørgsmål hertil skal du fluks skrive til kitchen@aarhusstreetfood.com.

STREET FOOD VÆRDIER
Vores overordnede vision for Aarhus Street Food, er at skabe, ikke kun et godt madmarked, men et fantastisk madmarked. For at komme i betragtning til en stadeplads i Garagen skal stadelejerene leve op til vores street food kerneværdier.
Kvalitet
Det er essentielt, at køkkenet bruger friske råvarer og fremstiller maden fra bunden. Vi ser kvalitet som værende hjemmelavet mad, tilberedt på stedet af friske råvarer og uden brug af unødvendig halvfabrikata.
Dekoration og Udseende
Vi sætter pris på køkkenernes originale udtryk og autentiske design - og at køkkenet giver gæsterne mulighed for at se og lugte maden, der bliver lavet.
Prisniveau
Alle køkkener skal sælge en eller flere mættende retter til 75 DKK. En sideordre såsom pommes frites eller lignende betragtes ikke som et mættende måltid. Vi forventer en rimelig prissættelse, der afspejler lejers lave omkostninger i Garagen - samt at ASF er et marked, ikke en restaurant.
Diversitet
Aarhus Street Food er et originalt marked med en bred vifte af kulinariske tilbud - derfor lægges der vægt på køkkenets originalitet, og at nye køkkeners koncepter adskiller sig fra de eksisterendes.
Vil du være en del af vores foodie fællesskab?
Kan du se dig selv som en del af vores foodie fællesskab, og har du et unikt koncept, som Aarhus Street Food mangler for at være Dansmarks førende marked? Så skynd dig at udfylde vores ansøgningsformular!
VI SER FREM TIL AT MODTAGE DIN ANSØGNING